Elektriker med interesse for varmepumper søges!

Har du erfaring med varmepumper, eller kunne du tænke dig at få det? Så er det måske dig, vi søger!

 

Om os

Vi er en dynamisk installationsvirksomhed, som udfører el- og sikringsinstallationer og energioptimerings-løsninger for virksomheder, private og offentlige kunder. Vi er en familieejet virksomhed med 50 år på bagen, som er placeret i trekantområdet mellem Frederikssund, Holbæk og Roskilde, og beskæftiger 10 dygtige og specialuddannede el-installatører. Vi er kendt for vores høje serviceniveau, og har en meget bred og stabil kundekreds. Da vi har travlt, søger vi en elektriker, som kunne tænke sig at specialisere inden for alt med varmepumper. Lyder det interessant? Så har vi måske stillingen til dig!

 

Introduktion til stillingen

Du vil i stillingen primært komme til at arbejde med servicering og montering af varmepumper hos private og erhverv. Afhængig af din erfaring med varmepumper, vil vi sørge for, at du bliver klædt godt på til rollen som varmepumpemontør gennem relevante kurser og certificeringer. Det vigtigste er ikke, om du har erfaring med varmepumper – det skal vi nok sørge for, at du får! Men at du har masser af gåpåmod, og at du er villig til at lære og udvikle dig i stillingen. Derudover ser vi gerne, at du forstår dig på den gode kundeservice, så vores kunder altid får den bedste oplevelse.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet elektriker
  • Har en positiv indstilling til hverdagens udfordringer
  • Har erfaring med varmepumper – eller ønsker at få det
  • Har kørekort B
  • Brænder for den gode kundeservice

Til gengæld tilbyder vi

  • God løn efter kvalifikationer
  • Gode udviklings- og uddannelsesmuligheder
  • Fast servicevogn
  • Et spændende og afvekslende job sammen med kompetente og dygtige kollegaer

Praktiske informationer

Stenbæk Andersen EL-center ApS er placeret på Sæbyvej 3, 4070 Kirke Hyllinge, men du vil komme til at arbejde på projekter i hele lokalområdet. Du vil derfor også få stillet en fast servicevogn til rådighed, så du nemt kan komme til og fra vores projekter.  

 

Send din ansøgning

Så, forstår du dig på den gode kundeservice, og har du lyst til at specialisere dig inden for varmepumper? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til Claus Stenbæk Andersen på: 4640@4490.dk

 

Vi ansætter løbende og med opstart hurtigst muligt.

 

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, eller hvad det er, der gør Stenbæk Andersen EL-center ApS til en god arbejdsplads, så skal du være velkommen til at kontakte Claus på tlf.: 46 40 44 90

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

”Stenbæk Andersen EL-center ApS er en del af TS-gruppen, som er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 41 elektriker- og el-installationsvirksomheder med mere end 800 medarbejdere fordelt på 61 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet.”

Kontakt os

7 + 6 =

Find os

Sæbyvej 3
4070 Kirke Hyllinge
Tlf.: 46 40 44 90
Mail: 4640@4490.dk

 
Sophienlundsvej 1 A
4300 Holbæk
Tlf.: 59 43 30 10